PMS som teenager: Hvad er normalt, og hvad er det ikke

Præmenstruelle symptomer påvirker anslået 20 til 40 procent af menstruerende teenagere i en grad, der mærkbart påvirker den daglige funktion, mens mildere symptomer rapporteres af det store flertal (Rapkin & Winer, 2009). Symptomer opstår typisk i ugen før en menstruation og forsvinder inden for en dag eller to efter blødningen begynder.

Oppustethed, ømhed i brysterne, hovedpine og mild træthed er blandt de hyppigst rapporterede fysiske symptomer i den præmenstruelle periode. Disse opstår som følge af hormonelle skift i den sene luteale fase, hvor både østrogen og progesteron falder kraftigt, før menstruationen begynder. Akneudbrud er også almindelige i denne periode, drevet af hormonelle udsving, der påvirker oliekirtlernes aktivitet i huden.

Irritabilitet, humørsvingninger og øget følsomhed over for stress er typiske følelsesmæssige symptomer forbundet med den præmenstruelle fase. Søvnforstyrrelser, hvad enten det er vanskeligheder med at falde i søvn eller øget søvnighed i dagtimerne, rapporteres også ofte og synes at være relateret til faldet i progesteron, et hormon med milde beroligende egenskaber.

Præmenstruel dysforisk lidelse, en mere alvorlig tilstand, der rammer cirka 3 til 8 procent af menstruerende personer, involverer symptomer, der er intense nok til at forstyrre skole, relationer eller daglig funktion betydeligt (Rapkin & Winer, 2009). Dette adskiller sig fra typisk PMS ikke kun i grad, men ofte i tilstedeværelsen af ​​mere udtalte humørsymptomer, herunder bemærkelsesværdig depression, angst eller vrede, der føles uforholdsmæssig i forhold til individets sædvanlige temperament. En teenager, der oplever symptomer, der er alvorlige nok til at forårsage mistede skoledage, betydelig konflikt med familie eller venner, der gentages hver måned, eller tanker om selvskade knyttet specifikt til det præmenstruelle vindue, bør vurderes af en sundhedsperson, da disse mønstre strækker sig ud over, hvad der generelt betragtes som typisk PMS.

Et definerende træk ved PMS, og den mere alvorlige præmenstruelle dysforiske lidelse, er den klare sammenhæng med cyklussens timing. Symptomerne bør opstå i ugen til ti dage før en menstruation og forsvinde inden for et par dage efter blødningens start. Følelsesmæssige eller fysiske symptomer, der varer ved gennem hele cyklussen, snarere end at gruppere sig i dette præmenstruelle vindue, tyder på et andet underliggende problem end specifikt PMS.

Regelmæssig fysisk aktivitet, tilstrækkelig søvn og reduktion af koffeinindtag i dagene før en forventet menstruation har vist en beskeden fordel for nogle personer i håndteringen af ​​præmenstruelle symptomer. Håndkøbsmedicin modvirker fysiske symptomer såsom hovedpine og kramper, mens registrering af cyklusser hjælper en teenager og hendes familie med at forudse mønsteret og planlægge i overensstemmelse hermed, især omkring skolefrister eller vigtige begivenheder.

Symptomer, der er mærkbare, men håndterbare, og som forsvinder, når menstruationen begynder, falder generelt inden for et typisk interval. Symptomer, der er alvorlige nok til at forstyrre skolegang eller relationer hver måned, tyder på et mønster, der er værd at diskutere med en læge.

Nej. Symptomernes sværhedsgrad varierer betydeligt, og en betydelig andel af teenagere oplever kun få eller ingen mærkbare præmenstruelle symptomer overhovedet.

Ja. Symptomintensitet og -type kan ændre sig, efterhånden som hormonelle cyklusser stabiliseres i årene efter menarche, og yderligere ændringer ledsager sommetider andre livsændringer, herunder stressniveauer eller starten på hormonel prævention.

PMS varierer meget. Symptomer, der gentagne gange forstyrrer skolen, forhold eller dagligdagen, fortjener professionel støtte.