Sådan slipper du af med menstruationssmerter: Hvad der rent faktisk virker

Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID'er), herunder ibuprofen og naproxen, er blandt de bedst understøttede behandlinger mod menstruationssmerter ifølge kliniske gennemgange (Marjoribanks et al., 2015). Når de er passende for den enkelte, reducerer disse lægemidler prostaglandiner, hormonlignende forbindelser involveret i livmoderkontraktioner, der forårsager smerter i forbindelse med kramper.

Ibuprofen virker muligvis bedst, når det påbegyndes ved de første tegn på blødning eller kramper, før smerten bliver alvorlig, men det bør kun anvendes som anvist på produktetiketten eller af en sundhedsperson. NSAID'er er ikke egnede til alle, så personer med relevante mave-, nyre-, blødnings-, allergi-, graviditets- eller medicinrelaterede problemer bør spørge en læge eller apoteker, før de bruger dem. Naproxen virker gennem en lignende mekanisme og varer længere i kroppen. Acetaminophen kan også bruges mod smerter, selvom sammenlignende undersøgelser generelt viser stærkere lindring af menstruationssmerter med NSAID'er. Hormonel prævention kan reducere kramper for mange brugere, men denne mulighed kræver individuel medicinsk vurdering og har overvejelser ud over smertelindring alene.

Varmepåføring af den nedre del af maven har haft en sammenlignelig effekt som ibuprofen i mindst ét ​​randomiseret forsøg (Akin et al., 2001). En varmepude, en varmedunk eller et selvklæbende varmeplaster afslapper livmodermusklen og øger blodgennemstrømningen til området, hvilket synes at lindre smerter gennem en mekanisme, der er uafhængig af medicin.

Let til moderat motion, herunder gang eller yoga, har vist en beskeden effekt på menstruationssmerter i flere undersøgelser, potentielt gennem forbedret blodcirkulation og endorfinfrigivelse. Evidensen er mindre robust end for medicin eller varme. For personer, der har det godt nok til at motionere og ikke har en medicinsk grund til at begrænse aktiviteten, er let eller moderat bevægelse generelt en lavrisikomulighed, men aktiviteten bør tilpasses symptomer og individuelle sundhedsbehov.

Kosttilskud såsom magnesium, omega-3 fedtsyrer og vitamin B1 er blevet undersøgt for menstruationssmerter, hvor nogle forsøg viser beskeden effekt, mens andre ikke viser nogen. Den samlede evidens er fortsat inkonsekvent nok til, at disse bør betragtes som sekundære muligheder snarere end primær behandling. Urtemedicin, herunder ingefær og kamillete, optræder i nogle mindre undersøgelser med lovende resultater, selvom stikprøvestørrelserne generelt er for begrænsede til at drage endelige konklusioner.

Smerter, der er stærke nok til at forhindre normal daglig aktivitet, eller smerter, der ikke reagerer på standarddoser af håndkøbsmedicin, kan indikere en underliggende tilstand såsom endometriose eller livmoderfibromer. Kramper, der forværres gradvist over successive cyklusser i stedet for at forblive stabile, berettiger også til medicinsk evaluering snarere end fortsat selvbehandling.

Hvis ibuprofen er sikkert for dig, kan det virke bedre at tage det, når kramperne begynder – eller i starten af ​​menstruationen for personer, der forudsigeligt udvikler kramper – end at vente, indtil smerterne er alvorlige. Følg produktetiketten, og spørg en sundhedsperson, hvis du er usikker på, om NSAID'er er egnede for dig.

Mindst ét ​​klinisk forsøg har vist, at varmebehandling kan sammenlignes med ibuprofen til smertelindring, hvilket gør det til en rimelig mulighed for dem, der foretrækker at undgå eller supplere medicin.

Smerter, der forhindrer normale aktiviteter, ikke forbedres med standardmedicinering eller forværres over tid på tværs af flere cyklusser, bør vurderes af en sundhedsperson.

Varme, bevægelse og passende smertelindring kan hjælpe med kramper. Alvorlige eller forværrede smerter kræver lægehjælp.